Told og tolddokumenter

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan rådgive omkring specifikke toldregler i et bestemt modtagerland. Hvis du er i tvivl om, hvad du må sende, råder vi dig til at kontakte toldmyndighederne i det pågældende land. 

Min forsendelse tilbageholdes i tolden – hvad gør jeg?
I tilfælde af at din forsendelse tilbageholdes i tolden, har modtager formodentligt allerede modtaget en e-mail med instruktioner fra den pågældende underleverandørs toldafdeling. Det er vigtigt, at modtager reagerer på fremsendte information ved at svare skriftlig via e-mail eller telefonisk, hvorefter vedkommende vil blive vejledt om at få frigivet forsendelsen.  

NB: afsender kan ikke kontakte toldstyrelsen på modtagers vegne.

Hvordan udfylder jeg mit tolddokument?
Vedhæftet din ordrebekræftelse finder du en instruktion til udfyldelse af tolddokument, da der er flere ting, som er vigtige at være opmærksom på.

Vær først og fremmest opmærksom på, at tolddokumentet skal udfyldes på engelsk. Værdien af forsendelsens indhold skal angives i US dollars pr. enhed, altså skal du omregne din forsendelses samlede værdi til US dollars uanset pakkens destination. Årsag til export skal også vælges. 

Derudover er det vigtigt, at din beskrivelse af indhold anføres i Tariff/HS-koder. Disse toldkoder bruges til at beregne told og andre afgifter på varer, som importeres og eksporteres, og er nødvendige for at få tolddokumentet godkendt af toldstyrelsen. Du kan søge og finde tariff/HS-koderne på din forsendelses indhold på hskoder.dk 

Sender du til erhverv, anbefaler vi, at du angiver virksomhedens CVR-nummer, da det gør det lettere at få forsendelsen gennem tolden. 

Til slut skal du huske at udskrive tre eksemplarer af tolddokumentet. Det ene eksemplar vedhæftes på forsendelsen, mens de to andre gives til chaufføren ved afhentning. Skal du selv ned og aflevere din forsendelse, vedhæftes alle tre eksemplarer på pakken. 

Bemærk venligst også, at mange lande har strenge regler for import og eksport af visse varegrupper. Det er derfor en god ide at undersøge, om der er specifikke krav for de varer, du ønsker at importere eller eksportere, inden du sender din forsendelse. 

Jeg kender ikke den præcise værdi af min forsendelses indhold?
Hvis du ikke kender den præcise værdi af din forsendelses indhold, anbefaler vi, at du anfører den estimerede værdi i US dollars. Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at angive en værdi på under 1 US dollar. 

Jeg har allerede udfyldt mit tolddokument, men har opdaget en fejl – hvad gør jeg?
Såfremt du har lavet en fejl eller ønsker at tilføje til dit tolddokument, bedes du ringe til vores kundeservice via nedenstående kontaktoplysninger. De kan vejlede dig om, hvordan du retter i dit tolddokument, afhængig af hvilken underleverandør, der håndterer din forsendelse. 

Kan jeg undgå at skulle betale toldafgift på min forsendelse?
Alle toldmyndigheder har forskellige regler for import og eksport, og det kan derfor være svært at finde rundt i, hvornår der skal eller ikke skal betales toldafgift. Som udgangspunkt skal du dog altid regne med at betale toldafgift. 

Selv hvis du sender gaver, er du ikke garanteret at slippe for told på din forsendelse, da det ofte afhænger af forsendelsens indholdsværdi, hvorvidt den pålægges en toldafgift. Dette er i nogle tilfælde også gældende for vareprøver. Beløbsgrænsen administreres af det enkelte lands toldstyrelse. 

Kan jeg som afsender betale toldafgiften?
Afhængig af hvilken underleverandør, der varetager din forsendelse, vil det i nogle tilfælde være muligt for afsender at betale toldafgiften på en forsendelse. Hvis det er muligt, vil det fremgå på forsendelsens track & trace. Dog er det i langt de fleste tilfælde kun modtager, der kan varetage kontakten med toldstyrelsen i det pågældende modtagerland. Vi råder dig til at kontakte vores kundeservice for yderligere information om dette.  

Kundeservice kan kontaktes på e-mail support@pakke.dk eller tlf. +45 70 201 401

Telefonisk åbningstid
man-tors   10-12 / 13-16
fredag       10-12 / 13-15:30

Vi besvarer e-mails
Man-fre    08-24