Eksportdokument eller Tolddokument er reelt det samme - og begge termer dækker over det dokument der skal lovmæssigt medfølge en forsendelse som sendes enten ind eller ud af EU.
BEMÆRK: Du kan først udfylde tolddokument på Pakke.dk efter du har lavet en ordre, da funktionen først der bliver tilgængelig på din Pakke.dk konto.
Dog kan du hente en skabelon for et tolddokument ved at klikke her: PDF tolddokument eller Excel tolddokument
Nogen betegner faktisk også dette dokument som tolderklæring eller tolddeklaration. Proformafaktura bliver også brugt for at gøre forvirringen endnu større. Men det er nu faktisk ret simpelt.
Ved forsendelser udenfor EU skal der udfyldes et eksportdokument/proforma faktura. Dette gøres online via Pakke.dk. Alternativt kan det uploades. Kun dokument-forsendelser kan sendes uden medfølgelgende tolddokument, da disse ikke har en kommerciel værdi.
I enkelte tilfælde kan der forekomme ekstra udgifter ifm. indfortoldning og lokale skatter/afgifter. Disse afgifter er ikke inkluderet i prisen på forsendelsen og er alene ordregivers/modtagerens ansvar at være opmærksom på.
Eksportdokumentet udfyldes på engelsk og skal printes i tre eksemplarer: Et eksemplar påsættes en pakke. De to andre eksemplarer gives chaufføren ved afhentning. Manglende udfyldelse kan medføres annullering af ordre eller efterfakturering.
Skal der en Eksportdokument/faktura med, når man sender julegaver, reklamationsvarer, vareprøver eller varer uden værdi? |
- Ja, lige meget hvad du sender til en destination udenfor EU, skal der altid enten tolddokument eller faktura med.
- Kun dokumenter-forsendelser kan sende uden tolddokumenter, da disse ikke har en kommerciel værdi
Skal der være en værdi på fakturaen? |
- Der skal altid være en værdi på fakturaen, så toldvæsenet kan fortolde pakken. Dette gælder ved alle varer, både reklamationsvarer, julegaver reklamemateriale osv.
Hvorfor bliver jeg afregnet for told/moms af de varer, jeg har sendt? |
- Dette skyldes sandsynligvis, at køberen af varerne ikke har toldkredit. Køberen bliver derfor opkrævet told/moms af varerne de importerer. Betaler køberen ikke denne regning, bliver denne sendt tilbage til afsender.
-Hvis værdien af forsendelsen overstiger grænsebeløbet for told og importmoms ved indføresle til det pågældende land, må der påregnes at disse skulle betales. Grænsebeløbene varierer fra land til land.