Send fra Pakkeshop eller hoveddøren

Der er mange muligheder for at få sendt og hentet din pakke, den mest almindelige er efterhånden pakkeshops, da du kan hente eller sende pakke når det passer dig.

Skal du sende en pakke fra en pakkeshop eller pakkeboks er der et par gode huskeregler at huske på, inden du bestiller og begiver dig afsted. Pakken skal være håndterbar for personalet og de forskellige fragtfirmaer har derfor en vægt og størrelsesbegrænsning på indleverede pakker.

Hvis din pakke er større eller tungere eller du ønsker at sende en palle, så skal du bestille at få forsendelsen hentet ved din dør i stedet.

Tilgængeligheden er høj med GLS

GLS tilbyder hele 1500 pakkeshops rundt om i landet, så du kan få sendt både små og større forsendelser, hvad enten det er som firma eller privat. Skal du som sende mange pakker på én gang skal du bestille afhentningen på erhvervsadressen og ikke fra en shop.

Du kan finde gls priser lige her, print dit pakkelabel og derefter aflevere i din nærmeste GLS pakkeshop, lettere bliver det ikke.

Når du skal aflevere din pakke i en pakkeshop er der længde begrænsning på 200 cm og 20 kg.

Gør det let med DAO

Daos 600 pakkeshops tilbyder at du kan sende din pakke fra shop til shop eller fra shop til modtagers dør, hvad enten du skal sende som erhverv eller privat.  

Det eneste du skal forberede før du tager afsted til nærmeste DAO pakkeshop er at tjekke at din pakke overholder maksimal længden på 50X30X30 cm og 10 kg, hvis din pakke skal sendes fra en shop til en shop. Hvis din pakke skal sendes fra en shop til modtagers dør må den maks måle 23X33X6 cm og maks veje 2 kg.

Nu kan du købe din forsendelse online hér og skrive den opgivet forsendelses kode på pakken

Pakkeshops

Genkendelighed med Postnord

Postnord tilbyder alle typer af forsendelser fra shop til shop eller fra pakkeshop og helt til døren, hvad enten du er privat eller firma. Du kan let og overskueligt finde Postnord priserne her, printe din pakkelabel og aflevere det i den nærmeste Postnord pakkeshop.

Postnord har forskellige krav til størrelsen af din pakke an på hvor du skal sende den hen. Befinder modtager sig i Danmark, Sverige, Finland eller Norge må pakkens længde maks være på 150 cm og længden og omkredsen må sammenlagt maks være på 300 cm, pakkens vægt må ikke overstige 20 kg. Vær opmærksom på at maks længde og vægt er forskellig, hvis du skal sende til andre lande.

Bring har din bedste erhvervsløsning

Selvom Bring tilbyder forsendelse til private, finder du deres kompetence inde for erhversforsendelse, hvor de blandt andet tilbyder fødevarelager, så din ordre bliver behandlet hensigtsmæssigt. Bring tilbyder hurtig forsendelse fra deres pakkeshops til modtagelse både til shop eller lige til døren. 

Vil du aflevere dit brev i en pakkeshop må det maks veje 2 kg. Er det derimod en pakke du vil sende må den maks måle sammenlagt 300 cm i længde og omkreds og maks 150 cm i længden. Pakken må derudover ikke veje mere end 35 kg hvis du skal sende den til de Skandinaviske lande og 30 kg hvis du skal sende den til andre verdenslande.

Du kan finde priser og printe dit Bring pakkelabel her og aflevere pakken i din nærmeste Bring pakkeshop.

Gode løsninger med DHL

DHL tilbyder en god forsendelsesløsning til dit behov, hvad enten du skal sende en erhvervspakke eller en pakke til dit barnebarn. DHL giver dig mulighed for at købe din DHL forsendelse online, printe din label og levere den i din nærmeste DHL pakkeshop eller i en swipebox, dem finder du lige hér.

Inden du bestiller er det en god idé at veje din pakke først, den må nemlig maks veje 70 kg eller 30 kg, hvis du ønsker den sendt med DHL express, derudover må den maks måle 120x80x80 cm.

UPS klarer din special forsendelse

Du kan finde den helt rigtige pris og forsendelsestype med UPS, ligegyldigt om du skal sende inde for medicinalindustrien, som stort eller lille firma eller som privat.

Når du har tjekket at din forsendelse ikke vejer mere end 70 kg og maks har en længde og bredde på tilsammen 400 cm, samt en maks længde på 274 cm. Så kan du bestille din forsendelse online, printe dit pakkelabel og aflevere pakken i den nærmeste UPS pakkeshop.

GLS Pakkelabel

Det danske marked for billig fragt er i den grad eksploderet i løbet af de seneste par år. Hvis man ser på hvilket udbud der var af samarbejdspartnere indenfor denne sektor for blot få år siden, var der store chancer for at man som erhvervsdrivende kun havde mulighed for at sende varer og leverancer igennem det der dengang hed Post Danmark. GLS pakkelabel

Medmindre man havde en stor volumen af ordrer der skulle fragtes på en regelmæssig basis, var det så godt som umuligt at få nogle lukrative aftaler i hus med nogle af de større, frie vognmænd, og derfor var udbuddet ikke særlig stort. Nu er tiderne dog skiftet, og selvom man stadig kan få fragtet sine varer med Postnord pakkeshop, så er der også kommet en hel del andre udbydere på banen, som ikke kræver stor volumen ligesom de store vognmænd for år tilbage.

Man kan eksempelvis med et GLS Pakkelabel få fragtet pakker enkeltvis, hvis det skulle være nødvendigt. Det er både nemt og mere altsidigt for mulighederne fx at send pakke med GLS i en af deres butikker eller online på Pakke.dk

”Hvorfor er det vigtigt?”, spørger du måske dig selv. Det er det af flere årsager.

Den ene årsag er PRISEN. I takt med at der er flere udbydere der melder sig på banen, så bliver konkurrencen også hårdere indenfor transportsektoren. Derfor kan man som erhvervsdrivende nu billigere få sine varer bragt ud til kunderne.

Den anden årsag er SERVICEN. Vi kender det fra mange andre brancher, fra forsikringsbranchen til telefonibranchen. Når et marked ikke længere kan konkurrere på pris, så begynder det at konkurrere på service og ekstra ydelser. Derfor kan du nu, selv som en lille erhvervsdrivende, opleve en rigtig god behandling fra såvel store som små fragtfirmaer. Derudover bliver det også langt mere simpelt og effektivt.

I dag er det så nemt, at man forudbestille de labels man bruger til sine leveringer, og derved både spare penge – men også en masse tid, frem for at skulle kontakte en vognmand hver gang man skulle bestille kørsel. Det betyder at du – for at tage et eksempel – med en pakkelabel fra GLS kan forudbestille en masse labels på én gang – eller med den rette integration kan du få dit lagersystem til selv at gøre det. Dét er smart!

Men der er også en sidste årsag til at det er vigtigt med flere udbydere på banen, og det er i virkeligheden måske den aller mest essentielle årsag af dem alle: FRIHED.

Det er ikke nogen hemmelighed at det er blevet ekstremt krævende at være erhvervsdrivende i dag. Særligt detailhandelen er presset. De danske forbrugere forventer stadig bedre service, til uendeligt faldende priser. Særligt onlinehandel er blevet mere og mere barsk i løbet af årene, hvor vi nu er nået til et punkt hvor vi ikke længere blot konkurrerer med og imod os selv, men også mod store konglomerater fra andre lande.

Derfor er det vigtigt at man også som lille erhvervsdrivende, kan være med til at yde en god service til sine kunder. Og langt henad vejen kan man klare det med en brugervenlig shop, gode priser og god service. Men der er én ting man som webshop-ejer aldrig vil kunne kontrollere 100%. Nemlig hvordan kunden modtager sin pakke.

Og tro det eller lad være, men kunden sætter denne oplevelse mindst lige så højt som det at handle på din shop, eller bestille i din butik. Hvis ikke leveringen af pakken i GLS pakkeshop er i orden, så er det dit ry det går ud over – og så er det i øvrigt ligegyldigt om det er en pakkelabel fra GLS eller fra DAO der er klistret på kassen.

Derfor er det vigtigt at man nu har mulighed for frit at kunne vælge hvem der skal køre ud med éns leveringer, og møde éns kunder. For i sidste ende er det mindst lige så vigtigt som at få dem ind i butikken til at starte med.