Billig fragt – nemt og enkelt

Postdanmark

Hvis du ejer en webshop, eller på anden vis ofte sender varer til kunder og samarbejdspartnere, så kan der ofte være mange penge at spare på din fragt. Fragt er én af de ting hvor man hurtigt kan optimere virksomhedens bundlinje, da du som udgangspunkt ikke føler noget tab i din virksomhed, ved at vælge en billigere løsning.

For at tage et tænkt eksempel, så er det ikke usandsynligt at en webshop har 5-10 ordrer om dagen. Hvis bare du kunne spare en femmer hver gang du sender en pakke ud, så kan du altså mindske dine omkostninger med mellem 10.000 – 18.000 om året. Og det er vel at mærke kun ved en besparelse på 5 kroner per forsendelse. 

I denne artikel vil vi tage udgangspunkt i Post Danmark priser, da Post Danmark vel sagtens er det mest kendte fragtfirma her til lands. Og hvis man ser på hvad det koster at få sendt noget, så spænder priserne fra 9 kroner for den mindste levering, og helt op til 350 kroner. Man kan således hurtigt regne ud, at der er mulighed for at spare rigtig mange penge på sin fragt. 

Post Danmarks priser afhænger i stor udstrækning af hvor tung pakken er, og hvordan den skal leveres. Der er stor forskel på om der er tale om et brev eller en pakke. Pakker kan du både få husstandsomdelt eller leveret til pakkeboks eller et posthus. Og det kan have indvirkning på prisen. Men det behøver ikke kun være pakker der er stor forskel på. Der er også forskel på priserne på breve. Alle breve bliver husstandsomdelt, men der er forskel på om det er en værdiforsendelse, om brevet skal kunne spores, om der skal kvitteres for modtagelse – og meget mere. 

Hvordan får jeg de billigste post danmark priser?

For at komme ind til sagens kerne, så vil vi kort ridse op hvordan du sikrer at du får de bedste priser på din levering. Først og fremmest er det vigtigt at du kender dit behov. Du skal vide om det er et krav at få husstandsomdelt dine leverancer, eller om det er i orden at aflevere i nærmeste pakkeboks. Derudover er det en god idé at have en form for standardstørrelse på dine pakker – så de har nogenlunde samme dimensioner. Det gør det lettere at finde de rigtige priser. Når du kender disse ting, så kan du begynde at sammenligne priserne.

Enten kan du selv gøre det på deres egen hjemmeside, men hvis du gerne vil spare tiden og besværet med dette, så er det også muligt for dig at sammenligne priserne her på vores side. Når du bruger vores beregner, så får du automatisk den billigste pris på din forsendelse – og vi går endda skridtet yderligere, og sætter de forskellige fragtfirmaer op imod hinanden. På denne måde kan du også hurtigt se om det er billigere at bruge en anden fragtmand. Kort fortalt, så bliver det ikke meget lettere at spare penge på din fragt, end hvis du bruger vores værktøj til at sammenligne priser.