Danske Fragtmænd er et populært valg for mange erhvervskunder. Det er et af få distributionsselskaber, som er aktive i hele landet, og som samtidig har ry for at yde fantastisk service. Her giver vi dig en idé om, hvordan du kommer frem til en specifik pris, når du sender med Danske Fragtmænd.
Danske Fragtmænd priser
I modsætning til mange andre selskaber, hvor der normalt er en fast takst for hver forsendelse, kan det nogle gange være svært at finde en reel prisoversigt fra Danske Fragtmænd. Men det betyder ikke at det er umuligt: Faktisk har de nogle af markedets bedste priser på erhvervsforsendelser, og det er værd at udnytte.
Den bedste måde at finde Danske Fragtmænd priser på er ved at benytte deres egen hjemmeside. Her har de nemlig en underside, der hedder “Din Forsendelse”, hvor du selv kan udfylde informationerne. Det resulterer i et klart svar, hvor du får den specifikke pris angivet for din forsendelse.
Prisen hos Danske Fragtmænd afhænger blandt andet af postnummer. Her spiller både afhentningspostnummeret og leveringspostnummeret en rolle. Desuden afhænger prisen også af vægten, altså pakkens/pallens størrelse. Danske Fragtmænd har også tillægsydelser, hvor prisen fra start er mere specifik. For eksempel 50 kr for levering til privatadresse, 35 kr for leverance til storcentre eller lufthavne (eksklusiv moms).
Men som sagt: Den bedste måde at få en prisidé på er ved at benytte en beregner, hvor du kan indtaste alle informationer om din forsendelse.
Andre vigtige informationer
Danske Fragtmænd opererer med visse regler. For eksempel er det vigtigt, at du kender til størrelsen og vægten på din forsendelse, inden den sendes af sted. Den maksimale vægt for paller, der sendes med Danske Fragtmænd, er i øjeblikket 600 kilogram. Dertil er der max. mål på 120 x 80 centimeter.
Hvis det er en mindre forsendelse på under 20 kg, er det vigtigt, at den kan håndteres af én mand. For forsendelser på over 20 kg er det et krav, at indholdet skal ligge på en palle. Emballagen skal samtidig være stærk nok til at forsendelsen kan læsses sammen med de øvrige ting, der almindeligvis ville komme med i en fragtvogn.
Forsendelser med Danske Fragtmænd kan sendes til næsten alle områder i Danmark: Firmaet leverer nemlig til alle brofaste øer, og det skaber kun meget få begrænsninger.
Normalt bliver forsendelserne leveret inden kl. 14, og det sker som regel 1-2 hverdage efter afsendelse. Det er dog muligt at lave en aftale med ekstra fleksibilitet, hvis nødvendigt.
På mange måder er Danske Fragtmænd altså et oplagt valg: Især hvis du sender i forbindelse med erhverv, og hvis du har vigtige forsendelser, som gerne skal nå frem til tiden. Dertil er det et stort plus at Danske Fragtmænd er i stand til at håndtere store paller.