Sig hej til klassens nye dreng. Han hedder DAO…

Her på Pakke.dk har vi altid gjort meget ud af at være uvildige i forhold til vores produkter. Det betyder at vores kunder altid har kunnet regne med at de har fået den rette – og bedste rådgivning, specifikt til deres firma. Det er vi meget stolte af, og det er også grundstenen i vores forretning.

Samtidig føler vi også at det er vores ansvar at gøre opmærksom på de forskellige fragtfirmaer, og sørge for at vores kunder har så godt et udgangspunkt som muligt, når de skal vælge deres leverandør. Derfor forekommer det at vi skriver artikler om enkelte fragtmænd – ikke for at promovere dem, eller favorisere dem frem for andre, men simpelthen blot for at vores kunder kan lære mere om hvad der er på markedet. Og ét af de firmaer der på det seneste har vakt megen interesse hos vores kunder har været DAO.

Hvem er DAO?

Forkortelsen står egentlig for Dansk Avis Omdeling. Og firmaet har også i lang tid haft dette som deres primære forretning, og har i lang tid leveret aviser rundt omkring i Danmark. På det seneste har de udvidet forretningen, så det også gælder almindelig pakkepost for både private og erhverv. Derfor kan det godt opfattes som om at DAO kom ud af den blå luft, men i virkeligheden har de været på gaden i lang tid.

Er DAO den rette leverandør for mig?

Der er bestemt mange fordele ved lige præcis dette firma. Grundlæggende kan du forvente de samme services som hos mange andre i branchen. Det vigtigste når du vælger din samarbejdspartner vil altid være – og skal altid være – din egen mavefornemmelse. Hvis dine kunder er glade for den service som bliver leveret ved en fragtmand fra DAO, og hvis prisen er i orden – så kan du være glad for at have fundet den rette samarbejdspartner.DAO_365_logo-800x800

Som udgangspunkt kan du forvente at der er masser af muligheder for at få leveret din vare, da der er mange forskellige DAO indleverings og afhentningssteder placeret rundt omkring i landet. Det er også muligt at få fragtet pakker internationalt. Noget du med fordel kan prøve at undersøge, er deres hjemmelevering. Med denne løsning bliver pakken fragtet rundt om natten, så kan du tilbyde dine kunder morgenlevering hvis pakken lever op til kravene. Nogle gange er pakken for stor, eller det kan være svært at træffe kunden – og så vil pakken blive leveret til nærmeste dao pakkeshop.

Som udgangspunkt er DAO 365 en god samarbejdspartner, som har mange års erfaring med leveringer til både privat og erhverv i alle afskygninger. Priserne er fornuftige, og der er god service. Men naturligvis er det vigtigste hvad din egen opfattelse er af firmaet – og ikke mindst hvad dine kunder synes. Vi føler det er vores pligt at oplyse vores kunder om de forskellige firmaer, men vil aldrig favorisere iblandt dem. Det vigtigste for os, er at du får en fragtløsning der passer til lige netop dine behov.

Derfor hører vi også gerne fra dig hvis du har spørgsmål – både hvis du blot har konkrete forespørgsler, skal sende pakke eller bare, men i særdeleshed også hvis du mangler hjælp til at finde ud af, hvad der passer bedst til lige netop dit behov.

Guide og tips til at sende pakker

send_pakke

Hvis du skal sende en pakkepost billigt og sikkert, så er dette bloggen der kan hjælpe dig. Det er det fordi bloggen er et sammenkog af alle de spørgsmål og oplevelser af hvad der sker med diverse forsendelser, når man som pakke.dk har fragtet tusindvis af pakker hver måned gennem

Jeg vil dele nogle simple ting der er rare at vide, og nogle mindre simple ting der er SUPER vigtige, og så har jeg nogle tips og tricks der gør det nemmere at sende pakker billigt og med største mulige sikkerhed.

For det første er fragt i dag opdelt i kategorier, og især på to områder – forsendelsestype og geografi.

Lad os starte med det simple.

Hvilken fragtkategori skal jeg vælge?

Hos pakke.dk bruger vi alle de anerkendte fragtvirksomheder som GLSDAOUPS, DHL Express, FedEx, PostNord, GLS, Bring osv. og de tre kategorier der er fælles for dem alle er dokumenter, pakker og paller plus stykgods. Mangler du information kan du her læse mere om DAO fragtpriser 

Dokumenter

Dokumenter er ting som testamenter, pas, et skriftligt tilbud, kontrakter, visum, dåbsattester og lignende. Så længe det kan påstås at være papir af en slags, og altså ikke fysiske ting som USB-drev, kuglepenne, stofprøver osv. Det er altid en god ide at komme i en konvolut af pap, så dit dokument er godt beskyttet.

Pakker

Pakker er kategorien for alt det som ikke er større eller tungere end at du kan løfte og pakke det ind, og som ikke behøver at stå stille under transporten. Pakker bliver som regel transporteret i flere forskellige biler, og næsten alle pakker kommer i dag forbi en automatisk sorteringscentral, hvor computere og samlebånd styrer showet. Det vender jeg tilbage til lidt senere.

Paller og stykgods

Fællesnævneren her er at det er en dansk fragtmand i en stor lastbil der kommer og henter og bringer begge dele.

Paller er det som enten er så stort at det ikke kan løftes, medmindre man er Hulk, eller det som skal stå stille og sikkert fra A til B. Det hedder “paller” fordi det står på en træpalle. Sådan en fåes nogle standarder i EU:

En helpalle som er 120 cm x 80 cm (x 15cm og vejer typisk 20-25 kg hvis den er tør)

En halvpalle som er 60 cm x 80 cm

En kvartpalle som er 60 cm x 40 cm

Målene er vigtige, fordi det også er dem du bruger til at finde en pris og lave en bestilling ud fra, og der er højde og vægt eksempelvis inklusiv pallen.

Når pallen er lastet i lastbilen, så står den stille, og når den skal flyttes over i næste lastbil, så bruger chaufføren en palleløfter eller gaffeltruck, og flytter pallen i vandret stilling. Det er derfor den sikreste transportform, og det betyder at det også kan være en rigtig god ide at sende selv rimelig små ting på en palle, hvis det er skrøbeligt.

Man skal bare lige huske, at selvom pallen står stille, så flytter lastbilen sig, så alt skal spændes fast til pallen, så det ikke glider af pallen eller vælter, første gang lastbilen kører igennem en rundkørsel. Det kan man gøre med snor, bagageremme eller hvad end der er til rådighed. De professionelle bruger plastikfilm, da det både beskytter det der står på pallen, holder godt sammen på det hele, og når man vikler det rundt om pallens kant, så holder det også emnet fast på pallen, uden at begrænse trucken, da den bare kan køre gaflerne igennem plastikfilmen.

Stykgods er enten det der kan løftes, men som ikke står på en palle, eller det der står på en palle, men som stikker ud over pallens kanter. Lastbilchaufføren skelner mellem de to, fordi en lastbil kan pakkes med et bestemt antal paller, mens stykgods ændrer på det antal. Hvis det ikke står på en palle, er det et krav at en normal chauffør kan løfte det uden at få arbejdstilsynet på nakken, men der skal du være mere omhyggelig med at pakke din ting ind, så en beskidt arbejdshandske ikke sætter mærker på din ladcykels hvide tag, og hjørnerne på din kølerhjelm ikke bliver bøjede fordi de er blottede. Pap, bobleplast er altid et godt sted at starte.

Geografisk er der tre kategorier:
Pakker til Danmark

For pakker til DK gælder det at al fragt foregår via landtransport. Det betyder at næsten alt kan sendes med succes, hvis det er i den rigtige fragtkategori.

Pakker til EU (Tyskland, Englad, Polen osv)

Eller import fra EU.

Pakker uden for EU (Eksempelvis til Norge, USA eller Kina)

Eller import fra lande uden for EU.

Søg priser hvis du skal flytte til udlandet:

beregn-pris