Så nemt er det at finde de rigtige fragtpriser

Alle virksomheder får på et eller andet tidspunkt brug for at få leveret en vare ud af huset. Det kan være du driver en webshop, og at du derfor er afhængig af at få leveret dine varer stabilt og effektivt – eller måske har du flere afdelinger rundt omkring i landet, hvor du har behov for at få transporteret reservedele, varer eller lignende. Det kan også være at du normalt ikke sender ting ud af huset, men at du en sjælden gang imellem er nødt til at få sendt varer til reparation, sendt materialer til en samarbejdspartner eller lignende.

Uanset hvad, bør du i alle tilfælde spørge dig selv, om fragt og fragtpriser er noget du har 100% styr på. Ved du hvad det bør koste at få fragtet din vare? Og ved du hvor stor en påvirkning det har på din kundetilfredshed, at leveringen kommer til tiden? Ofte har man rigeligt at se til, og derfor er der også en tendens til at man bruger ”ude af øje – ude af sind” princippet. Så det sekund fragtmanden har afhentet leverancen, så holder du ikke øje med resultatet. Det er forståeligt, for der er hundrede andre ting at tage sig til. Men hører du til denne kategori, så kan du risikere følgende:

  • Dine kunder bliver skuffede
  • Du spilder for meget tid
  • Du betaler for meget

Når det kommer til lige præcis fragt og fragtpriser, så er der flere faktorer der spiller ind – udover bare prisen på leveringen. Men lad os starte fra begyndelsen;

God fragt er god kundeglæde

Uanset om du sælger til private eller til erhvervskunder, så er vi alle på ét punkt éns: vi hader at vente. Og selvom det måske ikke er din skyld at en levering kan blive forsinket, så ser kunden alligevel denne del af processen som værende dit ansvarsområde. Hvis kunder gentagne gange får deres varer for sent, eller hvis fragtmanden måske ikke er imødekommende nok, så risikerer du at miste kunden.

Tid er penge

En effektiv levering er vigtigt for kunden, men i særdeleshed også for dig. For du skal kunne stole på at leveringen forløber som den skal, uden at du skal bruge tid på at tjekke op på det. Ved varer der leveres eller faktureres forkert, skal du til at bruge yderligere tid på at udrede situationen – og der skal ikke mange af sådanne situationer til, før det i sidste ende begynder at koste dig penge.

Find hoved og hale i fragt og fragtpriser

Sidst men ikke mindst, så er der naturligvis det økonomiske perspektiv i det. Fragten skal være effektiv, kunden skal være tilfreds – men det er samtidig også vigtigt at du ikke betaler overpris. Eksempelvis lyder det måske ikke af meget hvis der er 5 kroners forskel på en forsendelse, men hvis du er en webshop der sender 30 varer om ugen, så kan det betyde en besparelse på næsten 8.000 kroner – uden at du behøver foretage dig andet end at sammenligne priserne. Og sender du til udlandet kan der potentielt set være endnu flere penge at hente – eller spilde (afhængig af øjnene der ser).