Sådan finder du den rigtige fragtmand

Hvis du har et behov for at få fragtet varer rundt – enten til kunder eller til kollegaer og samarbejdspartnere, så er det vigtigt at du altid har den rigtige fragtmand.

 Og lige netop ordet ”rigtige” betyder meget. For der kan være stor forskel på priserne på fragt. Betyder det så at du altid skal gå efter den billigste? Absolut ikke. Der kan være stor forskel på det du har brug for, og det fragtmanden udbyder. Som et klassisk eksempel blev Postnord store på at de både leverede breve og pakker – og at de leverede til såvel private som erhverv. Det vil altså sige at du ved at bruge dem, kunne tilbyde at selv de mindste privatkunder fik leveret deres ting direkte til døren. Sidenhen er andre udbydere naturligvis kommet efter det, og tilbyder nu også dør-til-dør levering, men pointen er den samme. Der er forskel på ydelser, og derfor er der også forskel på priserne.

 

Betyder historien noget?

For mange mennesker er postnord sandsynligvis det første der kommer frem, når de tænker på fragt. Historien omkring firmaet er lang og interessant, men der er heller ingen tvivl om at firmaet har udviklet sig meget igennem tiden. Men én ting står dog fast. Alle kender til postnord. Og det kan meget vel være en god grund til at vælge dem. Hvis du arbejder i en branche hvor det er vigtigt med tillid til fragtmanden, så kan det gøre underværker at den person der møder din kunde, bærer en uniform som kunden kan forholde sig til.

 

Rigtigt nok. I nogle tilfælde kan det være ligegyldigt hvem der leverer pakken – og så giver det naturligvis ikke bonuspoint hvis uniformen har en bestemt farve. Men det er også mere for at illustrere at det i nogle tilfælde kan give dig rigtig meget værdi, at vælge en samarbejdspartner med en historie som folk kan relatere sig til. Her på vores side kan du være helt tryg, da alle vores samarbejdspartnere har et godt omdømme, og er kendt for at levere kvalitet i særklasse. Dermed behøver du ikke bekymre dig om din forsendelse, så snart den er blevet afhentet.

 

Hvordan finder man den rigtige pris?

Ofte kan det være svært at finde den rigtige pris på sin levering. Og det gør sig i øvrigt gældende om det er postnord eller Danske Fragtmænd eller enhver anden. Det kan hurtigt blive tidskrævende at skulle gå mange tilbud igennem, for blot at finde ud af at priserne måske rigtigt nok kan være lave – men at ydelsen ikke passer til dit behov. Derfor skal du altid sørge for at have klarlagt hvad det helt præcist er du har brug for, når det kommer til fragt. Er det forskellige størrelser og vægtklasser hver gang? Eller er det nogenlunde standardiserede ordrer du arbejder med? For så kan det give mening at købe en hel stak pakkelabels på én gang, så du både opnår volumenrabat og sparer tid på kontoret.

Omvendt, så vil det aldrig kunne betale sig hvis dine ordrer er meget varierende i både vægt og dimensioner, og her vil du få mere ud af at sammenligne priser fra gang til gang. Heldigvis så har vi gjort det nemt – uanset om du bestiller 100 pakkelabels af gangen, eller om det blot er en enkelt. Vi synes nemlig det skal være nemt at sende pakke og få fragtet sine ting rundt – og at det også skal være til at betale.