Pakkelabels

 

Enhver webshopejer ved at der er masser af ting at tage sig til, ud over at køre selve shoppen. På mange måder adskiller en webshop sig ikke fra en almindelig butik. Du skal stadig sørge for at der kommer folk i butikken, så du skal stadig promovere den. Du skal også stadig være opmærksom på hvordan du håndterer dit lager, og meget andet.

I denne korte guide har vi skrevet et par punkter om hvad man som webshopejer bør være opmærksom på før man sætter sin shop i søen, og her kan du blive klogere på alt fra lager til pakkelabels.

Få styr på procedurerne

Mange der starter en webshop, bliver ofte overraskede over hvor meget det kræver at holde den i gang. Typisk er det lige så svært og tidskrævende at styre lagerbeholdning, indkøb, fragt og meget andet – som hvis du havde en fysisk butik. Og her er der et rigtigt stort potentiale for at sætte penge til. Vidste du eksempelvis, at mange webshops bruger for dyre pakkelabels, og at de ved at få en bedre aftale på disse, ofte kan spare masser af penge på årlig basis? Hvis du sender 20 pakker om ugen til 69 kroner pr. pakke, koster det dig faktisk over 71.000 kroner i fragtomkostninger på et år. Ofte kan man finde andre leverandører eller fragtmænd der kan gøre det for det halve. Dér sparer man hurtigt en måneds omsætning, blot ved at skifte pakkelabels!

Udover dette, er der typisk også mange penge at spare på at køre en mere stabil og kontrolleret lagerbeholdning. Der går ofte rigtig mange penge til spilde på et lager der ikke kører effektivt. Vi anbefaler at man altid har styr på:

  • Bedst sælgende produkter
  • Mindst sælgende produkter
  • Dyreste/mest lukrative produkter

De bedst sælgende produkter skal man naturligvis altid have en stor lagerbeholdning af. Når du ved at der er et stort flow af en given vare, så gør det ikke så meget at have mange på lager. På den anden side, så skal du også have styr på de produkter der sælger mindst af. Det kan godt være disse produkter er gode at have på shoppen, da de måske har en højere avance, eller giver langt større omsætning end de mindre produkter. Men lad være med at fylde lageret op med disse produkter, da det fjerner plads der kunne have været brugt til de produkter der sælger bedst, og som kan generere et større flow i din omsætning.

Derudover skal du også huske på at varerne også helst skulle ud til kunderne, når de har købt dem. Typisk er det muligt at opnå en besparelse på sine pakkelabels, hvis man køber dem i større partier – men her er det selvfølgelig essentielt at du har styr på de produkter du oftest sender, da det ikke er sjovt at brænde inde med en masse varer – og muligvis nogle labels som du ikke kan få brugt bagefter.

Sidst, men ikke mindst, skal du naturligvis have styr på hvilke produkter der er mest lukrative for dig. Disse skal ALTID være på lager. Potentielt set kan du gå glip af mange penge ved ikke at have styr på hvilke varer der er mest lukrative for dig at have på lager, da du dermed ikke ved hvilke produkter der er værd at bruge lagerplads på.

Hvis du har styr på dit lager, så har du også langt bedre forudsætninger for at kunne blive ved med at udvikle din forretning, da du så ved hvilke grene af virksomheden du skal investere mest tid og flest penge i.

Søg og beregn priser:

Pakkelabel